Vegetarisk curry med hvidløg, ingefær og kokos

I spørger mig tit om opskrifter på Instagram og jeg indrømmer ærligt, at jeg er for dårlig til at få dem delt. Jeg holder ellers meget af at dele opskrifter, selvom det måske er lidt for Insta-kliche-bloggeragtigt. Her er en ret nem, vegetarisk gryderet med masser af duft og smag. Det bliver ikke meget bedre. Det er resultatet af, at jeg og min veninde fik kreativiteten igang og prøvet os frem i køkkenet. Det er sådan vi laver mad sammen og det fungerer bare! Der er ret meget knald på hvidløg og ingefær, der kan selvfølgelig justeres, hvis man ønsker en mere mild smag.

Ingredienser:
Til 2 personer

  • 5 mellemstore kartofler
  • 4 blade palmekål - eller anden kål
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 1 gul peberfrugt
  • 2 forårsløg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk kokosolie
  • 8 fed hvidløg
  • 4 cm ingefær
  • Gurkemeje, citrongræs, cayennepeber, peber og salt
  • Grøntsagsbouillon
  • Quinoa, bulgur eller ris som tilbehør
På en tør pande ristes gurkemeje, citrongræs og cayennepeber. Herefter tilsættes olie, hakkede løg, hvidløg og ingefær, der ligeledes ristes af på panden. Herefter skæres kartoflerne i tern og steges sammen på panden i et par minutter. 
Palmekål, porre og peberfrugt skæres i mundrette bidder og tilsættes sammen med kokosmælk, peber, evt salt og grøntsagsbouillon. Blandingen koges sammen i et kvarters tid og smages til undervejs. Kartoflerne og og palmekålen skal være møre, men stadig have bid. Til sidst tilføres hakket forårsløg og retten serveres med quinoa, bulgur eller ris efter præference. 



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Mine gaveindkøb og en snak om julegaver

Kødsovs uden kød

Pad Thai og en opskrift på guacamole