Lad følelsen af utaknemmelighed skride ad helvede til

Da jeg havde min depression, stod jeg med en følelse af at være enormt utaknemmelig. Siden har jeg fundet ud af, at jeg bestemt ikke er alene om at have haft den tanke. Det er sjældent jeg har snakket med en, der har haft den sygdom, som ikke har følt sig enormt utaknemmelig. Netop derfor vil jeg nu skrive dette indlæg.

Dengang jeg havde min depression var jeg ked af det, jeg kunne ikke overskue det min hverdag bød mig og mit energiniveau var lavt. Jeg havde ikke som sådan en indlysende grund til at få det så skidt. Jeg havde gode venner, familie, skolegang, gode hobbyer og bare det faktum, at bo i Danmark er jo fantastisk. Jeg "burde" jo ikke have været så ked af det. Samtidig erfarede jeg ret hurtigt, at sætningen "jeg burde jo havde det godt", bare skal gå langt væk. Det har alligevel ikke tænkt sig andet end at efterlade en med dårlig samvittighed og følelsen af at være utaknemmelig. 
Jeg tror nemt, at man kommer til at negligere sin egen situation og dunke sig selv i hovedet over, at man " jo bare skal tage sig sammen". Det er bare ikke så let igen og i virkeligheden behøver der ikke være en specifik grund til, at man får en depression. Der er så mange indgangsvinkler til det og folk har så mange forskellige historier. 

Det er vigtigt at huske, at der ikke er noget der gør en mere eller mindre berettiget til at have det skidt; hvis man har det skidt, så har man det skidt og uanset hvad er det helt i orden. Man skal selvfølgelig ikke dyrke dårligdommen, men man skal samtidig huske, at det nu engang er den situation man er i. Det er jo aldrig noget man selv har valgt og det er aldrig et spørgsmål om, at man bare skal tage sig sammen. 
Man skal også huske at give sig selv den credit, der helt og aldeles er berettiget, når man tager et skridt ud af sygdommen og ind i den "almindelige hverdag". Endvidere skal man huske at acceptere sygdommen, fremfor at benægte det, for jeg tror at den accept og selvindsigt er med til at skubbe en ud af det igen. Ganske simpelt, fordi man så ved, hvad der skal arbejdes med.



Så når jeg står her "på den anden side", så vil noget af det jeg første, jeg ville fortælle "ked af det-Maja" - og andre der står i en lignende situation - at hun altså ikke behøver at føle sig utaknemmelig. For det er nemlig slet ikke tilfældet. Det handler ikke om hvad du har eller ikke har. Hvor priviligeret du end ser ud udefra. Det handler om dig og din situation. Husk at du aldrig er alene omkring en depression - og de følelser der følger med - og at det er helt okay!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Mine gaveindkøb og en snak om julegaver

Kødsovs uden kød

Pad Thai og en opskrift på guacamole