28. okt. 2017

Rucola/basilikumpesto

For nyligt lavede jeg pesto med min veninde Maja. Det skulle bare være en helt traditionel pesto med de ingredienser, der nu skal til i sådan en. Vi måtte dog konstatere, at vi manglede pinjekerner, da vi stod i køkkenet og derfor valgte jeg at bruge vores yndlingsnød. Peanutten. Den ristede og saltede slags. Det blev til den bedste pesto i mands minde, der fik en dejlig ristet smag fra jordnødderne. Nu får I også opskriften på en udbygget version, der indeholder rucolasalat.
Personligt kan jeg godt lide, at min pesto indeholder forholdvis meget ost. På den måde smelter pestoen lidt, hvis man kommer det på noget varmt - som pasta - og det er ret lækkert!

Ingredienser
Til et glas

  • 1 bakke rucolasalat
  • 2 håndfulde basilikum
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld revet, fast ost. Gerne parmesan, men jeg anbefaler også Thises Vesterhavsost eller Thems Krystalost.
  • 1-2 spsk olivenolie
  • Friskkværnet salt og peber.
Det hele blendes i en minihakker eller foodprocessor og smages til. Juster eventuelt mængderne efter egne behov.
Kan holde sig i køleskabet i en rum tid, men det afhænger af, hvor meget, der er dækket af olie. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar