20. okt. 2017

Kokostomatgryde med perlebyg

Jeg er ikke den store fan af kokos, men jeg ynder nu at bruge kokosmælk engang imellem. Det giver en god, fyldig fedme til retten, uden smagen af kokos træder voldsomt meget frem. Jeg har brugt soyaprotein (eller soyabites) fra Urtekram, men kan udelades. Til denne ret har jeg desuden haft et tilbehør af bagte kastanjer. Der er derfor noget efterårsstemning over det, som jeg bare godt kan lide, når nu vi er her i oktobermåned.

Ingredienser
2 personer

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse kokosmælk (175 ml)
  • 2 rødløg
  • 1 squash
  • En håndfuld brune svampe
  • 75 gram soyabites
  • Grøntsagsbouillon
  • Groftkværnet peber, spidskommen, paprika, oregano
Hak grøntsagerne i skiver og smid dem i en gryde med vand, der dækker grøntsagerne. Sæt det på et blus ved høj varme til det koger. Herefter skrues ned for varmen og der tilsættes lidt vand, grøntsager og tomat. Lad det simre i ca 10 min, hvorefter kokos og soyabites tilsættes. Herefter skal det simre i yderligere 10 min til det er blevet tyk og cremet.

Tilbehør:
  • Hakkede mandler og valnødder
  • Bagte kastanjer
  • Hakket rød spidskål (eller anden kål)
  • Kogt perlebyg.
Til servering placeres perlebyg i den ene halvdel sammen med spidskålen, mens gryderetten placeres delvist ovenpå i den anden ende. Ovenpå lægges de bagte kastanjer, og der drysses med nødder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar