Indlæg

Viser indlæg fra august, 2017

Min humus - og den hemmelige ingrediens

Billede
Jeg elsker humus. Kender I ikke det, at man har en madvare, som man bare føler man kan leve af. For mig er den madvare humus. Generelt er forskellige spreads bare enormt lækkert som pålæg til brød, som et snasket element til aftensmaden eller som dip til grøntsagsstænger. Jeg har ofte snakket om min "hemmelige" ingrediens i min humus. Det er egentligt ikke fordi, der er noget helt vildt over den, men jeg har bare aldrig fået delt en opskrift på det. Derudover har jeg erstattet tahin med peanutbutter. Mest af alt fordi jeg sjældent har tahin derhjemme - og kun har brugt det til humus - men derimod altid har peanutbutter. Det var lidt et eksperiment i starten, men det har vist sig at fungere rigtig godt. Denne humus kan i hvert fald holde sig en uges tid på køl, men det har aldrig været nødvendigt at opbevare det længere end et par dage, fordi det bliver spist.

Ingredienser:
En stor portion
Ca 250 gram tørre kikærter, der har stået i blød ca 8-10 timer og kogt 40-60 min, eller …

Fiskedelleskål

Billede
Jeg har en meget stor kærlighed til fiskefrikadeller. Jeg køber altid en færdiglavet fars, for jeg synes det er nemt, billigt og ærligt er en købefars bedre end en jeg selv ville kunne lave. Jeg bruger altid den fra Pernilles Fiskefars, fordi det er den bedste. Jeg køber altid en pakke, hvis de er på tilbud, og så har jeg ofte til frokost dagen efter - intet slår en fiskefrikadellemad.
Her har jeg lavet en skålfuld med fiskedellerne som en bestanddel. Opskriften kommer her

Ingredienser:
Til 2 personer

Linsegryde:
Ca 150 g bjerglinserBlandede grøntsager. Her er brugt broccoli, peberfrugt og svampe.En håndfuld soltørret tomatSpidskommen, paprika, hvidløg, chili, salt og peber Hak grøntsager og tilsæt vand til de er dækkede. Lad det koge op i en gryde og tilsæt krydderier, soltørret tomat og linser når det koger. Lad det koge i ca 30 min, men gerne længere til vandet er kogt ud og linserne er møre. Husk at tilføje mere vand undervejs, hvis linserne koger tør.
Desuden: FiskefrikadellerVandm…

Vegetariske efterårslinser

Billede
Linser er en af de fødevarer, som jeg nyder allermest. Jeg synes det er en herlig spise, og linser i alle former og farver gør bare noget godt for mine smagsløg og min mave. De giver god energi og mætter godt. Desuden passer linserne enormt godt ind i #majamad og akkompagneres ofte af varmende og velsmagende krydderier. Jeg fornemmer ofte, at mange står med en pose linser og ønsker at afprøve dem, men ikke helt ved, hvordan de skal gribes an. Skal de stå i blød? Hvor længe skal de koge? Hvilken type skal man bruge?
Mit bedste råd er at bruge dem som om man vil lave risotto. Altså "fodre" dem med vand undervejs i kogeprocessen og vente på at linserne har suget vandet til sig før man tilsætter mere. Nogle typer af linser koger meget ud (heriblandt røde splitlinser), mens nogen i højere grad bevarer deres form (her kan nævnes belugalinser og bjerglinser). Her kommer opskriften på en af mine go-to linseretter, hvor der er benyttet bjerglinser.

Ingredienser:
Til 2-3 personer
150 g…

Den nemmeste, hjemmelavede energibar

Billede
Når jeg cykler har jeg ofte haft brug for noget nem, hurtig energi. Mit problem med de energibarer man kan købe er, at jeg ikke synes de smager synderligt godt og desuden er de urimeligt dyre. Jeg har eksperimentet med lidt forskelligt, der opfylder kravene for, at de skal være nemme at have med, skal smage godt, være simple og ikke smelte i lommen. Jeg har fundet denne kombination som virkelig er velsmagende og giver den energi man skal bruge - desuden er opskriften uhyre simpel. De kan snildt holde sig et par uger i køleskabet.

Ingredienser:
Til ca 10-15 stk

Ca 20 store dadler - udstenedeTo håndfulde mandler2 spsk kakaoEvt et nip saltEvt peanutbutter til at justere konsistensen Dadler, mandler og kakao hakkes sammen til en klistret masse. En minihakker gør virkelig underværker her, men alternativt kan dadler moses med en gaffel og mandlerne kan hakkes med en brødkniv. Tilføj eventuelt lidt salt og juster massen med peanutbutter til det er sammenhængende. Mas daddelmassen fladt ud på …

Pasta i cremet flødesovs med laks

Billede
Hvem elsker ikke en god pastaret? Denne er virkelig nem at lave og smager enormt godt.  Når jeg bruger fløde i min madlavning bruger jeg som oftest denne Soya Cuisine. Der er som sådan ikke nogen grund til, at jeg bruger vegansk fløde, men jeg synes dog den veganske version har en lækker smag og konsistens, der gør den nem at arbejde med. Selvom jeg ikke er vegetar eller har nogle fødevareallergier, så synes jeg det er sjovt at teste nye produkter af og udforske deres anvendelsesmuligheder. I denne ret kan soyafløden selvfølgelig erstattes med almindelig madlavningsfløde. 
Ingredienser: Til 2 personer To laksefileter bagt i ovnen med salt og peber ved 180 grader i ca 20 min.En pakke frisk pasta - gerne fuldkornEn squashEt par håndfulde frisk spinatTo store tomaterEn dåse artiskokhjerter1-1,5 dl fløde.Oregano, spidskommen, salt og peberPeanuts Squash skæres i skiver og steges bløde på en stor pande. Imens koges pastaen som anvist på pakken. Den bagte laks og tomaterne skæres i mundrett…

Mexibowl ala Maja

Billede
Mexicansk inspireret mad er kommet frem de seneste år. Det er også lækkert og for mig er det virkelig en definition på comfortfood. Jeg har ofte eksperimenteret med at udvikle min 'mexibowl' og der er mange forskellige lækre komponenter, som man kan føje til denne ret alt afhængig af, hvad man lyster. Denne er vegetarisk og kan hurtigt laves vegansk, hvis det er det man ønsker.

Ingredienser:
Til 2-3 personer

Stærk og krydret ærtegryde:

2-3 dl tørrede ærter. Jeg har brugt en blanding af gule og grønne.Soy4you - granulatEt stort rødløgBroccoliEn peberfrugt2 dåser hakket tomat eller friske, modne tomaterKrydderi: spidskommen, friskhakket chili eller stærk chilisovs,  røget paprika, oregano, salt, peber.
Start med at skære grøntsager i mundrette stykker og smid dem i en stor gryde. Hæld vand og tomat på og lad det koge op.
Så snart det koger tilføjes ærter, soyagranulat og krydderier efter smag.
Lad det småkoge under låg til ærterne er kogte - og gerne længere. Jo længere det står …